Nyheder
Dansk vækstbørs lancerer samarbejde med Corporate Finance-virksomheder
Med Corporate Finance-virksomhederne CDI Global, Lucas & Partnere og Dansk OTC som de første danske GXG Corporate Advisors er GXG Markets nu klar til at styrke sin position i Danmark. Med samarbejdet slår den danske vækstbørs et slag for at hjælpe flere danske erhvervsvirksomheder med at rejse risikovillig kapital.
CDI Global, Dansk OTC og Lucas & Partnere er blevet godkendt som GXG Corporate Advisors. De tre danske Corporate Finance-virksomheder er samlet i rådgiverforeningen GXG Advisors’ Peer Group (GAPG), der skal sikre rådgivning af høj kvalitet til virksomhederne og hermed øge investorernes tryghed. Det skal gøre det lettere for de små og mellemstore virksomheder at få adgang til markedspladserne GXG First Quote, GXG Main Quote og GXG Official List, der alle drives af GXG Markets.
Gode vækstmuligheder for danske SMV’er
– Med den værste del af den finansielle krise bag os bliver børsintroduktion igen interessant for danske mindre og mellemstore virksomheder. GXG Markets er en oplagt mulighed, da GXG med tre forskellige markedspladser kan tilbyde vækstplatforme, der er indrettet, så de tilgodeser virksomhedernes behov og ressourcer, udtaler John Lucas fra Lucas & Partnere.
Fælles kartotek giver bedre adgang til investorer
En GXG Corporate Advisor skal først og fremmest sikre rettidig og væsentlig kommunikation til investorerne, og inklusiv de tre danske er der i øjeblikket 56 GXG Corporate Advisors – blandt andre 26 i London, ni i Tyskland og fem i Schweiz.
Per Vestergaard Andersen, der er direktør i og indehaver af CDI Global og Associate Professor på Aalborg Universitet, er formand for GXG Advisors’ Peers Group ved foreningens stiftelse.
Om GXG Markets
– GXG Markets tog i 2011 en strategisk beslutning om at betragte hele EU som sit marked i stedet for som tidligere kun at fokusere på Danmark. Det har vist sig som en stor succes – siden august 2011 har vi budt mere end 80 selskaber velkommen på vores markeder. Vi kan se, at vores model virker, derfor er vi sikre på, at tiden nu er inde til at formalisere samarbejdet med danske corporate finance-virksomheder, også for derved at bidrage til at skabe nye muligheder for de mange danske mindre og mellemstore virksomheder, som vi ved søger efter løsninger, siger adm. direktør for GXG Markets, Henrik Kaspersen.
GXG Markets driver tre markedspladser
GXG Main Quote er også en MTF, der har lempeligere regulering end et reguleret marked. Det giver mulighed for at være på et marked under ordnede forhold, men med langt mindre administration. Oplysningskravene er færre, man skal ikke følge ressourcekrævende regnskabsregler, og man er ikke underlagt Finanstilsynets krav og tilsyn. Der kræves ikke prospekt for optagelse. Lignende markeder er AktieTorget i Sverige og AIM fra London Stock Exchange.
GXG Official List er et reguleret marked, der kan sidestilles med EU-regulerede markeder som fx Nasdaq OMX Nordic og London Stock Exchange. Selskaberne skal følge den gældende EU-lovgivning for børsnoterede selskaber (IFRS regnskabsreglerne) og er under tilsyn af Finanstilsynet. Optagelse til handel på GXG Official List kræver fuldt prospekt, der skal godkendes af Finanstilsynet.